Rapport

Forsiden på en rapport på hhx skal som minimum indeholde følgende:

• Dit navn og din klasse
• Dit/dine fag i opgaven inkl. niveau
• Opgavens titel
• De(t) fulde navn(e) og fag på vejleder(e)
• Uddannelsessted og årstal
• Det samlede antal tegn med mellemrum fra og med indledningen til og med konklusionen

Ved SRO og SOP findes der en mere formel skabelon til forsiden, hvoraf også problemstilling og problemformulering fremgår. Den er ikke smuk, men har det, der skal til for at censor og eksaminator kan identificere afsenderen eller afsenderne sikkert.

Nogle laver en pænere forside, de lægger udenpå denne skabelon, fordi de gerne vil præsentere deres rapport på en mere æstetisk måde. Det må man gerne, så længe den lever op til ovenstående krav til oplysninger på siden.

Et resumé fylder 10-20 linjer og har til formål at give din læser et hurtigt overblik over, hvad din opgave går ud på og hvilke resultater, du er nået frem til.

Et resumé indeholder typisk:

• en beskrivelse af din opgaves problemstilling
• en oversigtslignende gennemgang af dine resultater
• en beskrivelse af de væsentligste metoder, du er gået frem efter.

Sproget i resuméet:
Er objektivt, sagligt og præcist. (undgå personlige pronominer som ‘man’, ‘jeg’, ‘vi’)

Indeholder ikke citater og henvisninger Gentager ikke bare afsnit fra opgaven, som fx konklusionen, men skrives som selvstændig tekst.

Eksempel på resumé:
I denne opgave undersøges, hvordan storbylivet i det senmoderne samfund påvirker individet. I opgaven redegøres der for teorierne i Georg Simmels essay: “Storbyerne og det åndelige liv” (1903). Simmels essay sammenfattes i tre hovedpunkter: Storbylivet er bestemt af rationelle og ikke-personlige relationer samt et højt niveau af sansestimuli, som gør storbymennesket fremmedgjort og blasert. For at efterprøve denne teori i eksempler på senmoderne litteratur analyseres to noveller, “Nørreport” og “Sammenstødet” fra Katrine Marie Guldagers novellesamling “København” (2004). Analyserne foretages ud fra en nykritisk og socialhistorisk vinkel. På baggrund af disse kan det konkluderes, at begge noveller rummer sammenlignelige portrætter af storbylivet. De fremstiller storbyen som et sted styret af individualisme og overfladiske relationer. Slutteligt diskuteres det, hvordan det senmoderne storbyliv opfattes i dag, og opgaven vurderer, at storbylivet og det senmoderne samfund generelt indeholder mange muligheder, hvilket efterlader individet med mange svære valg, hvilket vanskeliggør identitetsdannelsen.

Indholdsfortegnelsen beskrives på siden formalia

Man kan let komme til at gøre for lidt ud af indledningen, men det er et meget vigtigt afsnit i opgaven. Indledningen skal sætte din undersøgelse godt i gang ved at sætte rammen for din opgave og give en klar forståelse af, hvad din opgave og undersøgelse handler om. Indledningen skal altså føre hen til din opgave. Det er derfor en god ide at starte med et bredt perspektiv og derefter snævre ind til din egen opgaveformulering (tragtmodellen).

Den gode indledning forklarer:

1. Hvorfor dit emne og dine tekster er vigtige at beskæftige sig med. Dette skal du begrunde fagligt og objektivt og ikke kun med, at du selv finder opgavens indhold vigtigt. Prøv gerne at vække læserens interesse for dit emne. Sæt din opgave ind i en relevant kontekst.
2. Hvad formålet med din opgave er. Hvad er det, du skal undersøge og have svar på? Du kan også skrive, hvilke antagelser eller hypoteser, du har haft undervejs. Du kan ligeledes vælge at antyde resultatet af dine undersøgelser allerede her i indledningen.
3. En kort gennemgang af, hvilke afsnit din opgave rummer, så din læser er forberedt på, hvad der kommer. Overordnet kan man sige, at du i indledningen skal omskrive din opgaveformulering på en måde, så du med nogle andre ord får forklaret, hvad du vil gøre i opgaven. Helt praktisk, så skrives indledningen nok bedst færdig som noget af det sidste i opgaven. Men det er et godt tip at gå frem sådan, at du så hurtigt som muligt i opgaveforløbet skriver et udkast til indledningen, som du så redigerer i efterhånden, som du får et større overblik over opgaven.

Afsnittet om metodeovervejelser i en projektrapport er meget vigtigt. Det er fagenes forskellige metoder, der afgør, hvordan du besvarer arbejdsspørgsmålene i en problemformulering. Det er også fagenes metoder, der afgør, hvad du kommer til at fokusere på i opgaven. Fagenes metoder har afgørende betydning for, hvordan du får gennemført den undersøgelse (analyse), der er centrum i din projektrapport.

I både SRO, DHO og SOP skal du besvare en problemformulering ud fra to fags forskellige metoder, og det kræver et godt overblik over de forskellige fags metoder. Det kræver også, at du forstår, at forskellige metoder tilbyder forskellige vinkler på en problemformulering. Og det er op til dig, at beslutte hvilke vinkler du vil have fokus på, når du besvarer den.

I dit metodeafsnit beskriver og begrunder du dit valg af metoder fra de involverede fag – og dermed også dit valg af vinkler på problemformuleringen.

For en mere indgående indføring i, hvordan du kan skrive et godt metode afsnit, beder vi dig gå til afsnittet om metode her på hjemmesiden eller til hhx-guiden til studieområdet.

En redegørelse er som regel den første indholdsdel i en faglig opgave. Den består af en sammenstilling af relevant information om et emne. Typisk vil du have læst om dit emne i flere forskellige kilder. I redegørelsen skal du skrive, hvad der er væsentligt om emnet set i forhold til din opgaveformulering.

En god redegørelse bygger på flere forskellige kilder. Derfor skal du også være opmærksom på, om der er forskelle eller ligheder i den måde, emnet fremstilles på i kilderne – hvis det altså er relevant for din opgaveformulering. Dvs. at du i din redegørelse ikke bare ukritisk kan referere det, der står i dine kilder. Du skal både udvælge det relevante og være opmærksom på, om der er enighed i dine kilder, om emnet, og at forskellige kilder kan have forskellige, vigtige nuancer med.

Sproget i en redegørelse skal være neutralt og sagligt. Du skal omformulere kildens sprog til dit eget, så det bliver DIN fremstilling af emnet. Du må heller ikke komme med dine egne meninger og holdninger til emnet i redegørelsen. I stedet skal du objektivt gengive viden, andre har skabt, og naturligvis referere til dem.

Når du bruger viden eller citater fra de forskellige kilder, skal du altså altid lave en henvisning.

Det varierer fra fag til fag, hvordan du skal gribe din analyse an. Du skal altid tage udgangspunkt i relevant faglig viden og de faglige metoder og fremgangsmåder, som gælder i de fag, du skriver i.

Overordnet er det vigtigt, at du har fokus på at anvende de relevante faglige metoder, og at du vinkler din analyse i forhold til din opgaveformulering. At skille materialet ad og finde det væsentlige: Det gælder ikke om at trække al information ud af den enkelte kilde, men primært den viden, du er på jagt efter for at løse din opgave.

At analysere betyder egentlig ‘at adskille’. Du skal med andre ord bryde din valgte empiri op og betragte enkeltdelene. Derefter skal du sætte dem sammen igen, så det bliver tydeligt, hvordan de virker sammen og skaber en samlet forståelse. Dette skal give en større forståelse af din empiri, så dens mere eller mindre tydelige budskab eller udsagn står klart frem.

Empiri er alle de kilder, du bruger, og som er hele fundamentet for din analyse – din undersøgelse. Empiri kan være iagttagelser, data, udsagn, tekster eller kilder, der kan refereres til, altså de materialer, som anvendes i en undersøgelse.

Al videnskab bygger i sidste ende på empiri. Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i iagttagelser (fx eksperimenter), data (fx talmateriale), udsagn (fx interviews) eller kilder (fx love, analyser og romaner). Hvis ikke, er det spekulation og gætterier og dermed ikke videnskab.

Vigtige pointer i forhold til analyse uanset fag:

• Brug de relevante faglige metoder og teori
• Indsaml relevante og nødvendige data (empiri), sådan at du kan give et kvalificeret svar på opgaveformuleringens analysespørgsmål
• Dokumentér dine påstande med korrekte kildehenvisninger
• Præsentér dine pointer på en velargumenteret måde

Som regel vil der til sidst i din opgaveformulering stå, at du skal diskutere eller vurdere noget centralt for din opgave. Diskussionen og vurderingen hører til de højeste taksonomiske niveauer og er derfor en vigtig del af din opgave.

Diskussion
Diskussionen handler om af bringe flere vinkler i spil på dit emne og dit fokus på opgaven. Kunne man også se emnet på en anden måde, end dine primære tekster eller kilder gør? Hvem har haft andre holdninger til teksten, emnet eller din sag? I diskussionen skal du netop fremføre forskellige vinkler og synspunkter, der kunne være på dit emne eller problemstilling. Og du skal argumentere for, hvorfor man kan se det på forskellige måder. Du skal også pege på eventuelle ulemper ved at se emnet fra de forskellige vinkler. Du skal egentlig forestille dig, at du holder din egen paneldebat, hvor de forskellige synspunkter eller teorier kan komme til orde på en faglig og saglig måde.

Diskussionen må aldrig kun blive til en kommentering af, hvorvidt du er enig med teksten eller ej. Typiske formuleringer i diskussionen kunne være:

• Derimod…
• Tværtimod…
• Alligevel…
• På den anden side…
• Man kan også hævde…
• Ikke desto mindre..

Vurdering
Målet med en vurdering er at foretage en faglig vurdering. Det er ofte en vurdering af, hvordan problemstillingen ser ud set i en større sammenhæng. Men husk, at det skal være en faglig vurdering, så du vurderer ud fra relevant, faglig viden på baggrund af din analyse. I vurderingen kan det derfor være nødvendigt først at lave en kort diskussion, inden du kan foretage din vurdering.

Konklusionen er det sidste afsnit i din opgave. I din indledning skal du klart formulere, hvad din opgave handler om, og hvad du vil undersøge. Som en afslutning på det, skal du i konklusionen samle op på, hvilke svar du har fundet i opgaven. Du kan for overskuelighedens og sammenhængens skyld også vælge at lave små delkonklusioner undervejs. Men du skal stadig samle op på disse svar i din konklusion.

Konklusionen skal være det samlede svar på din opgaveformulering. Derfor er det en god idé at have din opgaveformulering foran dig, når du skriver konklusionen. Du skal altså betragte din opgavebesvarelse som ét langt argument for, hvorfor din konklusion er svaret på opgavespørgsmålet. Du må ikke inddrage nyt stof i konklusionen. Skriv konklusionen som én sammenhængende tekst, der svarer på hele opgaveformuleringen.

Alle de kilder, du bruger til at besvare en problemformulering, skal fremgå af rapportens litteraturliste.

Kilder er det, vi også kalder empiri, og det kan være mange forskellige slags kilder. Det kan være romaner, noveller, digte, film, observationer, interviews, undersøgelser, økonomiske rapporter, hjemmesider, reklamer, taler, statistikker, apps, regressioner og meget andet.

Den anvendte empiri – altså kilderne – skal præsenteres i dine metodeovervejelser. Dette fordi dine kilder jo danner grundlag for dine konklusioner  rapporten, og er afgørende for det, du her kommer frem til. Sagt på en anden måde, så bygger du hele opgaven på dine kilder, og din litteraturliste skal vise, hvor solidt fundamentet for opgavebesvarelsen er.

Litteraturlisten omfatter alle de kilder, man har brugt enten til baggrundsviden eller har brugt direkte i rapporten. Det vil også sige, at selv om du har lavet kildehenvisninger til noget inde i selve rapporten, så skal disse kilder også fremgå af litteraturlisten. Det gælder også illustrationer og figurer, der ligger i bilag til rapporten.

For at læse nærmere om, hvordan man opstiller en litteraturliste korrekt, henviser vi dig til siden om formalia her på studievejen.dk.

Der findes to slags noter, de henvisende og de forklarende noter.

De henvisende noter skal vise, hvor du har fundet de oplysninger, som du bruger i din opgave. Disse kildehenvisninger skal stå inde i selve opgaveteksten (redegørelse, analyse, diskussion, vurdering) og ikke her. Alle dine kilder skal desuden være at finde i litteraturlisten.

I dette afsnit, der hedder ”Noter” skal du have eventuelle forklarende noter, som du har henvist til i selve opgaveteksten. En forklarende note bruges til at uddybe eller forklare begreber i opgaveteksten eller give oplysninger om personer, der er nævnt. Altså indeholder en forklarende note information, som du synes er vigtig, men som ikke hører til i selve opgaveteksten.

Bilag anvendes til de dele af rapporten, som det vil være upraktisk, at anbringe inde i selve rapporten, selvom de egentlig hører til der. Det kan f.eks. være større tabeller med kvantitative data, større udregninger, udskrifter fra Excel, udskrifter fra geogebra, diagrammer, baggrundsinformation ang. lande, regioner, virksomheder, forfattere, historiske perioder el. lignende.

De enkelte dele af bilag skal tildeles nummer og forsynes med en overskrift, der angives i indholdsfortegnelsen, eksempelvis:

Bilag 1: Nøgletalsberegninger for virksomhed X.

Der må ikke vedlægges bilag, der ikke direkte bliver refereret til i rapporten. Er der rigtig mange bilag til rapporten kan det være en fordel at lave en bilagsoversigt, der indsættes lige før bilagene i rapporten.