I flere af de store projekter og SO-forløb (studieområdeforløb), du gennemfører på hhx, vil du enten få udleveret en opgaveformulering eller skulle lave en problemformulering, som du skal skrive en rapport om.
Forskellen på de to er, at en opgaveformulering er lavet af dine undervisere, mens du selv laver en problemformulering. Ellers er det helt det samme.
Når du selv skal lave en problemformulering, vil du her på Det Blå Gymnasium altid få vejledning fra dine undervisere, og i forbindelse med din SOP (studieområdeprojektet) får du i problemformuleringsfasen både et kursus i problemformuleringsprocessen og et informationssøgningskursus til din kildesøgning.
En problemformulering udformes med ét overordnet, bærende spørgsmål, som vi kalder problemstillingen, og et sæt sammenhængende underspørgsmål, som vi kalder problemformuleringen. Problemstillingen tager typisk udgangspunkt i noget, du undrer dig over og gerne vil have undersøgt og finde svar på.
Den undersøgelse, du gerne vil have gennemført for at få svar på dit overordnede spørgsmål, problemstillingen, afgrænser du ved hjælp af en række underspørgsmål: problemformuleringen. Der vil på den måde altid være en undersøgelse forbundet med en problemformulering og gennem din undersøgelse, skaber du ny viden. En tværfaglig problemformulering skal lægge op til, at du skal bruge begge de deltagende fags teorier og metoder til at besvare problemformuleringens spørgsmål.
Du kan finde gode eksempler på problemstillinger med tilhørende problemformuleringer her. Læg mærke til at eksemplerne her indeholder både det overordnede spørgsmål og et sæt underspørgsmål, problemformuleringen, der sætter rammen for hvad der skal ske i opgaven:
• Hvad skal der redegøres for?
• Hvad skal analyseres?
• Hvad skal diskuteres?
• Hvad skal vurderes?
• Hvad skal perspektiveres?
Redegørelse, analyse, vurdering osv. er det, vi kalder opgavens taksanomiske niveauer. Det er forskellige taksanomiske begreber, der bruges på gymnasiet og på de videregående uddannelser, og de kan opfattes som forskellige niveauer, man kan stille spørgsmål på. De redegørende spørgsmål vil typisk være de letteste at svare på, mens de vurderende og perspektiverende typisk vil være de sværeste.
De økonomiske og humanistiske fag bruger de taksanomiske begreber lidt forskelligt, og det skal du være opmærksom på, når du laver en problemformulering.
Hvordan griber du problemformuleringsfasen an?
På Det Blå Gymnasium i Haderslev bruger vi Den Videnskabelige Basismodel (C.S. de Muckadell og E. Nedenskov Petersen) til at hjælpe dig godt igennem de store projekter, og især din SOP. Den Videnskabelige Basismodel er en køreplan for, hvordan du gennemfører et projekt, hvori du selv skal vælge fag, emne og problemformulering. Ved opstarten af SOP perioden i januar i 3.G får du et kursus i brugen af modellen, og du skal bruge den til udarbejdelsen af din problemformulering.
At kunne strukturere et projektarbejde med en tilhørende rapport er en vigtig færdighed at have, både i gymnasiet, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet. Derudover er det essentielt for de store projekter, at du kan formulere en problemstilling og en problemformulering klart og præcist, og at du får foretaget det helt rigtige valg af teorier, empiri og metoder. Det hjælper Den videnskabelige Basismodel dig til.
Modellen hjælper dig igennem 4 trin i projektets vigtige indledende fase – frem til, at du skal påbegynde selve besvarelsen af problemformuleringen:
Trin 1:
Hvad er dit spørgsmål?
Trin 1 handler om, at du skal have formuleret din problemstilling og din problemformulering
Trin 2:
Hvordan kan du konkret gribe din undersøgelse an?
I trin 2 skal du vælge teori og metoder fra hvert af de indgående fag samt den empiri, du vil bruge.
Trin 3:
Hvorfor kan du gribe det an på den måde?
Sagt med andre ord skal du i trin 3 overveje fordelene ved de teorier, metoder og den empiri, du har valgt at bruge.
Trin 4:
Hvad kan gå galt i din undersøgelse?
I dette trin skal du overveje ulemperne ved de teorier, metoder og den empiri, du har valgt at bruge.
Husk at du hele tiden kan – og bør – gå tilbage til tidligere trin og ændre på dine tidligere valg eller formuleringer, hvis der er noget, du synes ikke helt hænger sammen.
Hvis du for eksempel i trin 2 i din informationssøgning ikke kan finde de informationer, der er nødvendige for at svare på et spørgsmål i problemformuleringen, så er du nødt til at vende tilbage til trin 1 og justere på din problemformulering. Derfor er det også så vigtigt, at du foretager informationssøgning i problemformuleringsfasen og ikke først i skrivefasen.
Ligesådan må du vende tilbage til trin 2 og ændre dit valg af teori, metode og empiri, hvis du i trin 4 finder for store ulemper ved de valgte teorier, metoder og empiri.
Esben Nedenskov Petersen introducerer dig for Den Videnskabelige Basismodel
Samtale mellem Esben Nedenskov Petersen og Jens Ditlev Hansen om Den videnskabelige Basismodel
