Studiekompetencer

En rapport

Når du skal skrive din studieretningsopgave SRO), din dansk-historieopgave (DHO) og dit studieområdeprojekt (SOP), så skal du skrive en rapport. Indholdet i de 3 rapporter kan godt variere lidt, men overordnet set er opbygningen den samme. En rapport indeholder typisk:

• Forside
• Opgaveformulering
• Resumé
• Indholdsfortegnelse
• Indledning
• Metode
• Besvarelse af opgaveformuleringen
• Konklusion
• Litteraturliste (kildefortegnelse)
• Bilag

I hhx-guiden til studieområdet finder du helt præcise anvisninger på, hvad de forskellige rapporter skal indeholde.

I forhold til omfang og sværhedsgrad er der en klar progression mellem SRO, DHO og SOP. Din SRO skal have et omfang af 6-10 normalsider, DHO skal fylde 8-10 normalsider, mens din SOP skal have et omfang af 15-20 normalsider. Ved SRO i 2.G og ved DHO i 3.G vil du få udleveret færdigformulerede opgaveformuleringer, mens du ved studieområdeprojektet i slutningen af 3.G selv skal formulere en problemformulering. Kravene til kildeanvendelse og metodebrug stiger også frem mod SOP.

Såvel SRO, som DHO og SOP er flerfaglige opgaver, og det vil sige, at der indgår mere end ét fag i opgaven. Det vil betyde, at du har to vejledere, en fra hvert fag. Og det betyder at du i besvarelsen skal benytte begge fags teori/kernestof, begreber, metoder og kompetencer. Du behøver dog ikke lade begge fag vægte lige meget. Du må f.eks. gerne lade det ene fag vægte 60% og det andet 40%.

I din SRO kan du vælge mellem 3-4 opgaveformuleringer, der er skrevet for dig. Her vil der indgå to fag, et studieretningsfag og et fag på A-niveau. Der vil også være et antal kilder, som enten vil være obligatoriske at inddrage i besvarelsen eller som vil være en god hjælp for dig. Det vil stå på opgaveformuleringen.

I din DHO vil du skulle vælge mellem et antal opgaveformuleringer, der er formuleret af dine vejledere, og her vil der typisk være et antal kilder, der er obligatoriske at inddrage i besvarelsen. Her indgår dansk A og historie B i opgaven.

I din SOP, som er den store afsluttende HHX-opgave, vælger du selv to fag, et studieretningsfag og et fag på A-niveau. Du formulerer i samarbejde med dine to vejledere en problemformulering med et emne, du selv har valgt. Til sidst formulerer dine to vejledere en opgaveformulering ud fra din problemformulering.

Synopsis

I 2.G skal du for alvor i gang med at skrive synopsis. Du skal arbejde med synopsis-genren i erhvervscase, i SO4-forløbet samt ved IØ B eksamensprojektet.

I flere af de store projekter og SO-forløb (studieområdeforløb), du gennemfører på hhx, vil du enten få udleveret en opgaveformulering eller skulle lave en problemformulering, som du skal skrive en rapport om. Forskellen på de to er, at en opgaveformulering er lavet af dine undervisere, mens du selv laver en problemformulering. Ellers er det helt det samme.

Når du selv skal lave en problemformulering, vil du her på Det Blå Gymnasium altid få vejledning fra dine undervisere, og i forbindelse med din SOP (studieområdeprojektet) får du i problemformuleringsfasen både et kursus i problemformuleringsprocessen og et informationssøgningskursus til din kildesøgning.

En problemformulering udformes med ét overordnet, bærende spørgsmål, som vi kalder problemstillingen, og et sæt sammenhængende underspørgsmål, som vi kalder problemformuleringen. Problemstillingen tager typisk udgangspunkt i noget, du undrer dig over og gerne vil have undersøgt og finde svar på. Læs mere om problemstillingen i HHX-guiden til studieområdet fra Systime her.

Den undersøgelse, du gerne vil have gennemført for at få svar på dit overordnede spørgsmål, problemstillingen, afgrænser du ved hjælp af en række underspørgsmål: problemformuleringen. Der vil på den måde altid være en undersøgelse forbundet med en problemformulering og gennem din undersøgelse, skaber du ny viden. En tværfaglig problemformulering skal lægge op til, at du skal bruge begge de deltagende fags teorier og metoder til at besvare problemformuleringens spørgsmål.

Du kan finde gode eksempler på problemstillinger med tilhørende problemformuleringer her. Læg mærke til at eksemplerne her indeholder både det overordnede spørgsmål og et sæt underspørgsmål, problemformuleringen, der sætter rammen for hvad der skal ske i opgaven:

• Hvad skal der redegøres for?
• Hvad skal analyseres?
• Hvad skal diskuteres?
• Hvad skal vurderes?
• Hvad skal perspektiveres?

Redegørelse, analyse, vurdering osv. er det, vi kalder opgavens taksanomiske niveauer. Det er forskellige taksanomiske begreber, der bruges på gymnasiet og på de videregående uddannelser, og de kan opfattes som forskellige niveauer, man kan stille spørgsmål på. De redegørende spørgsmål vil typisk være de letteste at svare på, mens de vurderende og perspektiverende typisk vil være de sværeste.

De økonomiske og humanistiske fag bruger de taksanomiske begreber lidt forskelligt, og det skal du være opmærksom på, når du laver en problemformulering. Læs mere om betydningen af de taksanomiske begreber i de økonomiske fag her og i de humanistiske fag her.

Hvordan griber du problemformuleringsprocessen an?

På Det Blå Gymnasium i Haderslev bruger vi Den Videnskabelige Basismodel (C.S. de Muckadell og E. Nedenskov Petersen) til at hjælpe dig godt igennem de store projekter, og især din SOP. Den Videnskabelige Basismodel er en køreplan for, hvordan du gennemfører et projekt, hvori du selv skal vælge fag, emne og problemformulering. Ved opstarten af SOP perioden i januar i 3.G får du et kursus i brugen af modellen, og du skal bruge den til udarbejdelsen af din problemformulering.

At kunne strukturere et projektarbejde med en tilhørende rapport er en vigtig færdighed at have, både i gymnasiet, på de videregående uddannelser og i arbejdslivet. Derudover er det essentielt for de store projekter, at du kan formulere en problemstilling og en problemformulering klart og præcist, og at du får foretaget det helt rigtige valg af teorier, empiri og metoder. Det hjælper Den videnskabelige Basismodel dig til.

Modellen hjælper dig igennem 4 trin i projektets vigtige indledende fase – frem til, at du skal påbegynde selve besvarelsen af problemformuleringen:

Trin 1: Formulering af problemstilling og problemformulering
Trin 2: Valg af teori og metoder fra de indgående fag samt empiri
Trin 3: Overvejelser over fordelene ved valgt teori, empiri og metoder
Trin 4: Overvejelser over svaghederne ved valgt teori, empiri og metoder

Husk at du hele tiden kan – og bør – gå tilbage til tidligere trin og ændre på dine tidligere valg eller formuleringer, hvis der er noget, du synes ikke helt hænger sammen. Hvis du for eksempel i trin 2 i din informationssøgning ikke kan finde de informationer, der er nødvendige for at svare på et spørgsmål i problemformuleringen, så er du nødt til at vende tilbage til trin 1 og justere på din problemformulering. Derfor er det også så centralt, at du foretager informationssøgning i problemformuleringsfasen og ikke i skrivefasen.

Hvis du i trin 4 finder for store ulemper ved de valgte teorier, metoder og empiri, så må du ligeledes vend tilbage til trin 2 og ændre dit valg af teori, metode og empiri.

Læs mere om Den Videnskabelige Basismodel her.

Se video af Esben Nedenskov Petersen om Den Videnskabelige Basismodel her.

Se video med samtale mellem Esben Nedenskov Petersen og Jens Ditlev Hansen om Den Videnskabelige Basismodel her.

Litteratursøgning bruger vi i den bredere forståelse som søgning efter både teori og empiri.

At arbejde videnskabeligt er at skabe pålidelig viden, og det kræver, at du kan finde og behandle information og kilder – altså det vi kalder empiriske data eller blot empiri. Litteratursøgning er en almen studiekompetence, som du vil oparbejde gennem din hhx uddannelse.

Hver gang du skal løse en opgave, der kræver empiri (altså informationer og kilder), skal du arbejde videnskabeligt. SO-forløb, afleveringsopgaver, eksamensprojekter, SRO, DHO, erhvervscase, SOP – hver gang skal du arbejde videnskabeligt og producere pålidelig viden om noget.

Det er vigtigt, at du ved, hvor du skal lede efter kilder, og ved hvordan du vurderer, om kilderne er pålidelige og relevante. For at du kan dokumentere, at en kilde er pålidelig og relevant, er det essentielt, at du får henvist til kilden på en korrekt måde.

Via skolen har du adgang til en række pålidelige datakilder. På It’s Learning kan du via links få adgang til Navne og Numre (Erhverv) og Euromonitor, som er rigtig gode databaser til informationer om virksomheder og brancher i både Danmark og Europa.

Via skolens abonnement har du adgang til avisdatabasen Infomedia og skriver du en opgave, hvor engelsk indgår som fag, har du via skolens Systime Ajour abonnement også her en liste over pålidelige kilder i faget.

Derudover vil Danmarks Statistik, Finansministeriet, Nationalbanken og andre store banker, CEPOS, Det økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, europa.eu, IMF og World Bank m.fl. også være at betragte som meget pålidelige kilder.

Tag altid udgangspunkt i din opgaveformulering eller din problemformulering samt de valgte faglige metoder, når du skal søge litteratur. De vil nemlig være afgørende for, hvilke informationer og kilder, du har brug for.

Før du begynder din litteratursøgning, kan du også få meget ud af at tale med din underviser eller vejleder om emnet og dine tanker i forbindelse med informationssøgningen. De kender mange gode kilder og kan hjælpe dig godt på vej i informationssøgningen.

Igennem din tid på hhx vil du af og til skulle lave større projekter med en skriftlig dimension, hvor du skal arbejde i gruppe. Det gælder f.eks. i faget erhvervscase, hvor du endda skal til gruppeeksamen, samt i flere af SO-forløbene.

Et godt gruppesamarbejde kommer ikke af sig selv, og når I skal lave et vigtigt projekt eller en opgave sammen, er det især vigtigt at forventningsafstemme om det faglige arbejde og samarbejdet i gruppen. Hvis I ønsker det, kan denne forventningsafstemning munde ud i en gruppesamarbejdskontrakt.

Til inspiration kan forventningsafstemningen omfatte følgende forhold:

• Forventninger til samarbejdet og resultatet. Her kan man f.eks. tale om ambitionsniveau, arbejdstempo, rollefordeling og detaljeringsgrad/dybde i det faglige arbejde.
• Gruppeaftaler, hvor I har afstemt gruppens holdning til f.eks. fravær, manglende forberedelse og deltagelse samt sanktioner, hvis aftaler ikke overholdes.
• Hvor tit og hvor skal I mødes og arbejde. Hvor længe skal møderne vare.
• Kommunikation: på hvilket medie vil I kommunikere, og hvor hurtigt forventer I et svar.
• Ved et godt samarbejde i gruppen vil du lære mere, fordi I deler jeres viden og færdigheder med hinanden. I vil få flere vinkler på og dermed dybde i såvel analyse som i diskussion og vurdering. Gennem den fælles diskussion om det faglige stof vil I blive trænede i argumentation, belæg og dokumentation og dermed øge jeres studiekompetence.

De fleste har prøvet gruppearbejde, hvor samarbejdet ikke virkede, eller hvor der opstod konflikter. Det kan kræve mod at italesætte problemer i gruppen, eller det kan være svært at formulere problemet på en ordentlig måde, så alle kommer ud af samtalen med æren i behold. Men det er vigtigt at turde være ærlig og få taget hånd om opståede problemer i opstarten. Her kan en gruppesamarbejdskontrakt støtte jer.

Brug af kunstig intelligens (AI) i undervisningen og ved eksamen

Brugen af kunstig intelligens er ikke tilladt i dag og betragtes som snyd. Det gælder både ved de skriftlige og mundtlige eksaminer, og det gælder ved de store opgaver som SOP og eksamensprojekterne, der afprøves ved en mundtlig eksamen. Hvis man på denne måde snyder ved at bruge kunstig intelligens ved en af de store opgaver, og det opdages af egen lærer, vil man efter endt mundtlig eksamen blive konfronteret med det. Herefter kan skolen enten vælge at give eleven -3 eller afvise opgaven, hvilket betyder, at eleven skal gå skoleåret om.

Hvis man bliver opdaget i at bruge kunstig intelligens ved en skriftlig eller mundtlig eksamen, vil man blive bortvist fra eksamen. Det betyder….