Formalia er et latinsk ord for de ydre former eller formaliteter, og dækker over en række regler, der skal være overholdt, når du afleverer en skriftlig opgave.
Skriftlige opgaver er alt fra en afleveringsopgave i engelsk til hhx-uddannelsens store problemorienterede studieområdeprojekt. Og ja, der er mange regler, du skal lære at kende i forbindelse med skriftlige opgaver, men vi lærer dig dem trinvis i løbet af de 3 år på hhx, sådan at du er optrænet i de skriftlige studiekompetencer ved afslutningen af uddannelsen.
Allerede i grundforløbet i 1.G deltager du i en workshop om formalia i opgaver, hvor du lærer grundlæggende regler, som du skal følge, når du afleverer skriftlige opgaver i fagene. Herefter forventes du at overholde disse formalia i dine afleveringsopgaver. I foråret i 1.G kommer du også til at gennemføre en workshop, hvor du lærer de grundlæggende færdigheder i Microsoft Word og Excel.
Gennem to workshops i efteråret i 2.G bliver du klædt fuldt på i forhold til formalia i synopsis og i de store skriftlige rapporter. I forbindelse med sidstnævnte vil der være en repetitionsworkshop i foråret i 3.G.
Formalia, eller de regler du skal overholde, når du afleverer skriftlige opgaver, har til formål at skabe ens standarder for, hvordan man skriver og kommunikerer akademisk. På den måde vil du, dine studiekammerater, dine lærere og dine censorer “tale samme sprog”, og formalia hjælper os på den måde med at kommunikere.
Det hjælper dig altså, når du skal arbejde sammen i en gruppe om en skriftlig opgave, fordi der er tydelige regler for, hvordan opgaven skal sættes op, og der er intet, der kan diskuteres. Det hjælper dig også, når du skal kommunikere akademisk med mennesker, du ikke kender, f.eks. en censor på SOP. Her vil du nemlig vide, hvad der forventes af dig, selv om du aldrig har mødt censor.
Samtidig er det ikke kun indholdet af en aflevering eller en rapport, der betyder noget, men også måden det bliver leveret på.
Formalia omfatter
De formalia, der præsenteres på denne side, er regler for den akademiske skrivning, som skal du bruge, når du afleverer skriftlige opgaver – i alt lige fra afleveringsopgaver i de enkelte fag til de store rapporter. Formalia omfatter regler for brug af:
- Omfang
- Sidehoved
- Sidefod
- Skrifttype
- Forside
- Skabelon med opgaveformulering (ved f.eks. SRO, DHO eller SOP)
- Indholdsfortegnelse
- Illustrationer
- Kildehenvisninger
- Litteraturliste (kildefortegnelse, bibliografi)
Ressourcer til formalia
Udover den undervisning, du får i formalia her på Det Blå Gymnasium, Haderslev handelsskole, så vil du også gennem alle 3 år på hhx få feedback på formalia i de skriftlige opgaver, som du afleverer i fagene og forløbene. På den måde vil du blive trænet op i at kende og bruge formalia korrekt.
Hvis du gerne vil tilgå de ressourcer, vi bygger vores undervisning i formalia på, finder du dem via links nedenfor.
Sidehoved skal indeholde følgende:
dit navn, klasse, opgavetitel (evt. forkortet), fag og niveau, dato/år, skolens navn
Sidefoden skal indeholde følgende: sidetal – helst ”Side x af y”.
Opgavens formatering af skrifttyper skal generelt være pæn og ensartet/konsistent. Words standardindstillinger for de forskellige typografier er et fornuftigt udgangspunkt.
Hvis man vælger at afvige fra dem forventes det at:
- Der benyttes en ”normal” brødtekst som Times New Roman størrelse 12 eller lignende, f.eks. Cambria, Helvetica eller Calibri
- Der benyttes overskrifter: Typisk bruges skrifttyper uden ’sheriffer’, f.eks. Arial eller Verdana
- Der benyttes følgende margin: 3 cm top og bund, og 2 cm i siderne
- Der benyttes en linjeafstand på 1,15
Forsiden må gerne indeholde et pænt design med billeder, specielle skrifttyper eller lignende, men den skal indeholde:
- Navn og klasse
- Opgavetitel (evt. forkortet)
- Fag og niveauer
- Navne på vejledere
- Dato/år (for aflevering)
- Skolens navn
- Antal anslag/tegn
Der skal ikke være sidehoved og sidefod på forsiden.
Underskrift på forsiden eller ej?
Når du afleverer digitalt, skal forsiden ikke indeholde din underskrift. Det vil f.eks. være digitalt, når du afleverer noget på Studie+ eller Netprøver. Når du derimod afleverer noget, der er printet, og du dermed afleverer fysisk, skal der være underskrift.
Ved flere af de synopser og rapporter, du skal aflevere i løbet af de 3 år på hhx vil du af lærerne få udleveret en skabelon til/med opgaveformulering, der skal lægges ved opgaven, når du afleverer. I de tilfælde indsætter du en kopi eller billede/pdf-version af skabelonen med opgaveformuleringen lige efter forsiden.
Følg nedenstående videolink for at få vejledning til, hvordan du skal gøre.
Indholdsfortegnelsen bør laves automatisk ved hjælp af værktøjet til det i Word, og det kræver, at man bruger typografier.
Den skal være nummereret, f.eks.
1. Indledning
4. Analyse
4.1. SWOT-analyse
4.1.1. Strengths
og lignende.
Overskrifter og underafskrifter på længere sektioner/afsnit i opgaven bør være meningsfulde, hvilket vil sige, at læseren ud fra din indholdsfortegnelse bør kunne have en ide om, hvad opgaven handler. En tommelfingerregel til overskrifter og underoverskrifter er, at de helst ikke skal være længere end cirka 1 linje, 7 ord eller 70 tegn.
Du kan fjerne ”Resumé” og ”Indholdsfortegnelse” fra den automatiske indholdsfortegnelse.
Henrik forklarer i nedenstående video, hvordan du laver en indholdsfortegnelse og nummerering, samt hvordan du fjerner “resumé” og “indholdsfortegnelse” fra indholdsfortegnelsen.
Man må godt bruge illustrationer inde i de fleste typer af opgaver. Dog ikke i en synopsis. Der skal dog være en fornuftig grund til placeringen af illustrationer i opgaver – det kan f.eks. være skærmbilleder fra en reklamefilm, som man analyserer. Mindre relevante, eller meget store illustrationer kan med fordel placeres i bilag i stedet.
Ved hver illustration skal der indsættes en billedtekst eller figurtekst med en titel. Det skal være tydeligt, hvad grafer og lignende viser og sørg for, at det er tydeligt, hvad akserne viser på en eventuel graf.
Hvis illustrationen er taget et andet sted fra og altså ikke er noget data, du selv har lavet, så skal der kildehenvisning på. Hvis man selv har lavet grafen ud fra data fra en kilde, så bør det også være beskrevet tydeligt med en kildehenvisning til, hvor data er taget fra.
Overvej placering og ombrydning af illustrationer. 50% eller 100% af tekstbredden er en fin tommelfingerregel afhængig af højde/breddeforhold på billedet.
Fodnoter kan bruges både til at forklare noget, der står i opgaven, og de kan bruges til kildehenvisninger. I sidste tilfælde kalder vi dem henvisende noter eller referencer. Det er også via “Referencer” i Word, at man indsætter fodnoter i et Word dokument.
Kildehenvisninger kan laves automatisk igennem Word, hvilket vi klart anbefaler. Ved at gøre det gennem Word har man et nemt overblik over kilder, gode muligheder for at redigere dem, og mindre risiko for at lave fejl. Det kræver dog lidt arbejde at lære værktøjet at kende.
Vær opmærksom på, at en kilde som udgangspunkt kun skal indtastes én gang i Word, også selvom man laver mange forskellige kildehenvisninger til den, eller bruger mange forskellige sider fra samme bog. Brugergrænsefladen på Mac gør det desværre nemt at komme til at indtaste den samme kilde igen og igen.
Kildehenvisninger kaldes også citationer eller referencer, og indeholder oplysninger om kilden. Informationerne sættes enten i teksten (det, som APA-style kalder in-text-citation) eller ved at lave en fodnote og så indsætte kilden der. Vi anbefaler, at du vælger en af de to metoder og gør det samme hele vejen igennem opgaven.
Kildehenvisninger skal bruges ved parafrase (omskrivning), direkte citater og generelt alle steder, hvor der ikke er tale om ”allemandsviden” eller ved data/billeder/analyse osv. man selv har produceret.
Kildehenvisningen skal, udover forfatter og årstal, også indeholde side (bøger), afsnit (hjemmesider) eller tidspunkt (video/lydoptagelse/podcast/film). Læseren skal kunne finde præcist, hvor citatet er fra.
Kildehenvisning ved direkte citater:
Alle direkte citater bør ”præsenteres” ved f.eks. at skrive: ”Ifølge Michael Andersens artikel på DR.dk, så ”citatcitatcitatcitatcitat” (Andersen, 2023, afsnit 4)”.
Korte citater på under to linjer sættes i gåseøjne. Man kan bruge kursiv for at gøre det mere tydeligt at det er et citat, men det er ikke et krav ifølge APA-style.
Lange citater på to linjer og over indrykkes i stedet cirka ½ tomme (1.25 cm). Der bruges ikke gåseøjne.
For eksempler på indtastning i referenceværktøjet i Word kan du se videoen lige nedenfor.
En litteraturliste kaldes også bibliografi, kildeliste, kildefortegnelse eller lignende. Vi anbefaler, at du indsætter litteraturlisten med Words referenceværktøj.
Når samme kilde bruges flere gange:
Af en eller anden grund er Mac og Windows versionen ret forskellige, når det kommer til at indsætte referencer. Derfor er her lidt en mini-vejledning til hvad knapperne gør, hvordan de bør bruges, og hvad man skal være opmærksom på. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan litteraturlisten ikke skal se ud. Her er kilden fra Michael Caspersen er indsat mere end én gang.
Eksempel på litteraturliste med fejl:
Caspersen, M. (2004). Computational Thinking.
Caspersen, M. (2004). Computational Thinking.
Caspersen, M. (2004). Computational Thinking.
Euromonitor. (01 2022). Organic Beverages in Denmark, January 2022. Hentet 21. 03 2022 fra Euromonitor International: https://www.euromonitor.com/organic-beverages-in-denmark/report
På windows bruger du i stedet ”Indsæt citat” knappen i fanen “Referencer”, der giver dig mulighed for både at indsætte en kildehenvisning til en kilde, som du allerede har indtastet, og mulighed for at tilføje en ny kilde. Her gør du følgende:
- Hvis du gerne vil lave en kildehenvisning til en H. C. Andersen bog i figur 2 så trykker du på ”Andersen” i dropdown-menuen
- Hvis du gerne vil tilføje en ny kilde, så trykker du på ”Tilføj ny kilde”.
Umiddelbart er Windows-versionen nogenlunde logisk, men ”Indsæt citat”-knappen burde hedde ”Indsæt kildehenvisning”, eftersom det bedre beskriver, hvad den egentlig gør.
På Mac ser det ved første inspektion næsten lige sådan ud. Men udfordringen er, at ”Indsæt citat” ikke giver dig muligheden for at indsætte kildehenvisninger, som du allerede har oprettet, og den beder os indtaste dem fra ny hver gang. Det resulterer i, at du nemt kommer til at oprette den samme kilde mange gange, og det skal du ikke. Ellers risikerer du nemlig, at litteraturlisten bliver forkert opstillet.
Du bruger reference-værktøjet på Mac korrekt ved at bruge ”Citater”-knappen. På denne måde får du et vindue i højre side med en liste over alle dine kilder, og her kan du dobbeltklikke for at indsætte en kildehenvisning, tilføje nye kilder (+), fjerne overflødige kilder (-), eller redigere kilder nederst til højre på tandhjulet. Så anbefalingen til dig, der bruger Mac er, i forhold til kilder, brug kun ”Indsæt citat” hvis du vil oprette en helt ny kilde, og ikke til at indsætte kildehenvisninger.
