Mange kloge hoveder har givet et bud på, hvad metode er.

I hhx-guiden til studieområdet (Systime) står der således, at det er metoden, der afgør, hvordan du løser en opgave eller en problemstilling. Med andre ord betyder metode den fremgangsmetode, man bruger til at nå frem til sine resultater. Og den forståelse er vi her på Det Blå Gymnasium i Haderslev enige i:

Metode
=
den fremgangsmåde du bruger til at løse en opgave og nå frem til dine resultater med

Dine metoder ses, når:

  1. du undersøger en sag fagligt ved hjælp af modeller og teorier og lignende fra fagene. De metoder kalder vi de faglige metoder eller fagenes metoder.
  2. du undersøger en sag ved hjælp af udvalgte kilder, hvis viden du finder troværdig. De metoder kalder vi dataindsamlingsmetoder.

Du kender altså metoderne fra dine fag, hvor du på fast basis bruger dem. F.eks. når du bruger omverdensmodellen i afsætning eller argumentationsanalysen i engelsk – faglige metoder!

Hver gang du inddrager kilder/empiri i din opgaveløsning, f.eks. en avisartikel eller regnskabstal fra Navne & Numre, så bruger du dataindsamlingsmetoder.

Hvad er empiri?

Empiri kan være iagttagelser, data, udsagn, tekster eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om, altså de materialer, som anvendes i en undersøgelse.

Al videnskab bygger i sidste ende på empiri/materiale. Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i:

  • iagttagelser (fx eksperimenter)
  • data (fx talmateriale)
  • udsagn (fx interviews)
  • kilder (fx love, analyser og romaner)

Hvis ikke en undersøgelse bygger på indsamlet empiri, er det spekulation og gætterier og dermed ikke videnskab.

Empiri kan være både tal (kvantitative data) og skrevne/sagte ord (kvalitative data).

Modeller og metoder fra fagene bruges til at analysere og fortolke empirien.

Hvad er kildekritik?

Når man selv har fundet kilder til sin undersøgelse i eksempelvis en SRO, så skal man prøve at vurdere om de er pålidelige – altså om man kan stole på det, der er skrevet eller bliver sagt.

Her skal man typisk undersøge følgende:

  • Er de anvendte kilder relevante – kan de bruges til at få svar på de spørgsmål, man søger besvaret i opgaveformuleringen?
  • Er kilderne aktuelle og ikke for gamle?
  • Er kilderne objektive?
  • Er kilderne tilstrækkeligt detaljerede i forhold til det, du søger svar på?
  • Er kilderne troværdige?

Samfundsvidenskabelige fag

Fag som afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi, innovation og samfundsfag hører til det samfundsvidenskabelige fakultet eller hovedområde. I de fag bruger man samfundsvidenskabelige metoder, som du kender som kvantitative, kvalitative, kildekritiske og komparative.

Tit indsamler man her empiriske data for at undersøge en sag; og de faglige metoder , som man vælger, er bestemmende for, hvilke data der indsamles. Hvis du vælger at bruge Porters 5 Forces som metode, så vil du indsamle andre data, end hvis du vælger at bruge konkurrent analysen som metode.

Ofte prøver man i de samfundsvidenskabelige fag også at få bekræftet teoretisk påstående økonomise, sociale og politiske sammenhænge ved hjælp af indsamlede data (kilderne).

Humanistiske fag

Fag som dansk, engelsk, spansk, tysk og til dels historie hører til det humanistiske fakultet. Her bruger man humanistiske metoder for f.eks. at kunne analysere og fortolke empiri. Empiri her kunne være film, skrevne tekster, taler eller handlinger. Som det står beskrevet om de humanistiske teorier og metoder på www.emu.dk:

“Teori og metode er i første række knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og deres betydninger, intentioner og konsekvenser.”

Eksempler på forskellige humanistiske metoder kunne være en reklameanalyse, argumentationsanalyse eller en diskursanalyse.

Naturvidenskabelige fag

Det 3. fakultet eller hovedområde er det naturvidenskabelige, men på hhx har vi ikke rent naturvidenskabelige fag som fysik, kemi og biologi.

Læs mere om de enkelte fags særlige metoder:

Hvad er formålet med et metodeafsnit?

Når man eksempelvis skriver en rapport som en SRO, DHO eller SOP kan man definere rapporten som en faglig, troværdig, dækkende, systematisk samling af håndgribelige informationer. Gennem rapporten er de informationer blevet begrundet, forklaret og konkluderet på. Samtidig er de gjort tilgængelige for læseren.

Metodeafsnittet beviser, at du har gjort alt det ovenstående “på den rigtige måde”, så man kan stole på dine konklusioner. Uden et metodeafsnit vil din rapport opfattes som upålidelig. Og hvordan kan man så bevise, at man har gjort arbejdet på “den rigtige måde”? Det kan du ved at beskrive hvilke metoder, du har anvendt i din undersøgelse, hvad metoderne har hjulpet dig til at undersøge og hvilken type viden du har opnået ved hjælp af metoderne. Det er samtidig meget vigtigt, at du får begrundet dit valg af metoder over for læseren – hvorfor har du valgt lige de metoder frem for andre.

Metodeafsnittet kan indeholde:

De tre store rapporter på hhx er alle tværfaglige, og derfor vil vi her give vores bud på, hvad et metodeafsnit i en tværfaglig rapport bør indeholde. Skal du lave et metodeafsnit til en enkeltfaglig opgave, kan du sagtens bruge det nedenstående, bare uden det tværfaglige element i metodeafsnittet.

Indholdet i et tværfagligt metodeafsnit:

  • Beskriv de faglige teorier, modeller, formler du har valgt fra hvert af de 2 fag og begrund hvorfor du har valgt at bruge dem til at besvare opgaveformuleringen?
  • Beskriv de faglige metoder du har valgt fra hvert af de 2 fag og begrund hvorfor du har valgt at bruge dem til at besvare opgaveformuleringen?
  • Hvilken empiri – altså hvilken type viden – har du valgt at indsamle til din undersøgelse og hvorfor?
  • Hvor meget og hvordan har du forholdt dig kildekritisk i dit valg af empiri?
  • I de økonomiske fag: Kvalitative, kvantitative og komparative metoder – hvordan og hvorfor har du brugt de forskellige metoder?
  • Tværfaglighed: hvad bidrager de to fag med i opgaven og hvordan supplerer de hinanden?

Husk: de forskellige metoder kan hjælpe dig med at belyse din problemstilling fra forskellige sider.

Eksempel på et metodeafsnit fra en SRO

”Der er i opgaven anvendt modeller og teori fra fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. I redegørelsen har jeg ved brug af den kvalitative metode, herunder Pandoras hjemmeside og deres årsrapport, redegjort for Pandoras position på det danske marked og deres smykkekollektioner.

I analysen er der fokus på Pandoras eksterne og interne situation og der er her brugt den kvalitative metode i modellerne Brancheanalyse, en værdikæde til analyse af Pandoras interne situation og en omverdensanalyse for analyse af Pandoras eksterne situation. Der er i analysen også brugt den kvantitative metode i regnskabsanalysen, hvor der er set på den interne økonomiske situation.

De to valgte fag supplerer hinanden godt, fordi de to fags teori og modeller gør, at jeg både får et overblik over virksomhedens strategiske situation samt viden om deres interne økonomiske situation.

Ved at benytte både den kvalitative og den kvantitative metode har jeg øget min indsigt i Pandoras interne og eksterne situation samtidig med, at jeg via den kvantitative metode har kunne skabe dokumentation og støtte for mine konklusioner.

Jeg har forholdt mig kildekritisk i min brug af empiriske data, fordi jeg kun har brugt pålidelige kilder så som virksomhedsdatabasen ”Navn og numre” og Danmarks Statistik. De data, min bevarelse bygger på, er dermed troværdige. Samtidig er de objektive og de fleste data er også tidsaktuelle.”